Podcastanbefaling. "Ghibliotheque" er i sin essens lagt til arkiv fra udgivelsestidspunktet og er således tænkt til at kunne lyttes mere tidløst.

Et studie i Ghibli

Det er ren magi, da den lille pige Mei møder den store Totoro første gang i skoven. Hun er på opdagelse i skoven omkring familiens nye hjem, og efter hun er kravlet dybt ind mellem buske og træer, er han der. Sovende, som et stort varmt pumpende hjerte med pels. Og da storesøster Satsuki endelig også får skovens konge at se i styrtregn, med Mei sovende om halsen, kildrer det i maven.

Hjemme hos os er animationsfilmen Min nabo Totoro af japanske Hayao Miyazaki blevet den faste båndsløjfe ved ethvert behov for ro i lejren. Den suger drengene ind i et univers, der ikke gør meget andet end at være til. Intet plotræs. Ingen morale. Ingen helte og skurke. Bare mennesker, deres oplevelser og fantasi. Selv de voksne bliver hypnotiseret igen og igen, på samme måde som et lejrbål eller guldfisk i akvarium kan gøre det.

anem
(f. 1978) er uddannet journalist (cand.comm) fra Roskilde Universitet med studier på Westminster, Saint Louis og Northwestern University. 2005 til 2016 praktikant, redaktør og digital udviklingschef på Dagbladet Politiken. Frem til 2020 drev han innovations- og produktudviklingsfirmaet Trouble. Medstifter af det engelsksprogede kulturmagasin Mayday. Digital redaktør på Weekendavisen indtil 2022.

Andre læser også