Beat. Det er 50 år siden, at Marvin Gaye med mesterværket What’s Going On ændrede soulmusikkens bane. Den handler om racisme, ulighed, fattigdom, krig, miljøkrise og er desværre lige så aktuel i dag som dengang. Men musikken er tidløs.

Et stille skrig

Der findes et paradoks, som kan opsummeres med bluessangeren B.B. Kings ord: »You lose the blues when you sing the blues.« Og selvom Marvin Gaye ikke sang the blues som sådan på sit mesterværk What’s Going On fra 1971, er albummets grundstemning dybblå og melankolsk.

Men trods sit alvorlige anslag, sin elegiske tone og elementer af smerte, afmagt og vel også vrede over tingenes tilstand efterlader det alligevel lytteren opløftet, ja, ligefrem renset efter de 34 minutter, værket varer. Det skyldes i enestående grad, at alt spiller perfekt: musikkens blide puls, de jazzede akkorder, kompositionernes styrke, det eminente orkester, det perfekte groove, en iderig, men aldrig påtrængende produktion og ikke mindst den overjordiske skønhed, der præger helheden.

ubu232
er forfatter, digter, musikkritiker, foredragsholder, dj og sangskriver. Født 1956. Debuterede som digter i 1981, har siden skrevet 12 bøger, senest digtsamlingen "Personfølsomme oplysninger" om et kræftforløb. Derudover har Lynggaard udsendt flere cd'er med egen musik. Tilknyttet Dagbladet Information 1992-2017. Hver tirsdag er han sammen med kollegaen Henrik Queitsch vært på programmet "Rockhistorier" på heartbeats.dk.

Andre læser også