Da Andrew Scott spillede »hot priest« i tv-serien Fleabag i 2019, steg søgningen på religiøs porno på nettet med 162 procent

Det er ikke første gang, at en tekst om den 47-årige irske skuespiller med de dybe sorte skovsøøjne og den bløde irske accent indledes med den info, men det er også særligt, lidt mærkeligt, og dog: Vi er nogle, hvis pubertet kolliderede med tv-serien Tornfuglene, hvor Richard Chamberlain spillede præst i den australske outback, og hans flagrende sorte kjole gemte på utæmmelig lyst og længsel.