Skak. De færreste hold stiller op i stærkeste opstilling ved skakkens svar på Champions League.
Et ensidigt men instruktivt parti
Som i andre sportsgrene har skak også en Europa Cup, hvor hold kvalificerer sig fra deres nationale ligaer og mødes i en fælles turnering.
I fodbold er konceptet lange indledende kvalificeringsrunder, så de mindre hold reelt har en chance for at kvalificere sig til selve hovedturneringen, men oftest elimineres de inden, imens storholdene træder direkte ind i Champions Leagues gruppespil.

I skak er tilgangen og forretningsmodellen anderledes. Alle lande har ret til tre deltagende hold, og så samler man dem i en uge på et ferieresort, der kan huse de op mod 1.000 deltagere i en uge.
Turneringen placeres lidt uden for turistsæsonen, hvorfor det bliver en ganske god forretning at fylde et hotel, men stadig en attraktiv turnering for de mange amatørhold, der selv betaler regningen og ønsker en kombination af skak og ferie. Modellen fungerer. 130 hold deltager i årets udgave, der afvikles i Montenegro.
Oprindeligt var Herceg Novi tiltænkt som værtsby, men hotellet nåede ikke at blive klar til at håndtere opgaven, hvorfor turneringen med kort varsel flyttedes til Budva ud for Adriaterhavets kyst.
De færreste hold stiller op i stærkeste opstilling, for eksempel mangler de danske mestre fra Hillerød, stormestrene Nils Grandelius, Lars Schandorff og Jacob Aagaard, ligesom Nordkalotten stiller op uden deres ellers faste topbræt Jonny Hector.
De fem øverstrangerede hold består dog af rene professionelle spillere, iblandt dem det danske topnavn Jonas Buhl Bjerre, der repræsenterer tjekkiske Novy Bor. Den store spredning styrkemæssigt holdene imellem gør, at man i de indledende runder som tophold møder markant lavere ratede modstandere, og Jonas havde i første runde over 500(!) ratingpoint mere end sin modstander. Hvilket ifølge ratingsytemet betyder, at Jonas' »forventede score« er hele 96 procent. Partiet blev dog også ensidigt, men instruktivt:
Jonas Buhl Bjerre – Zoran Stanic
1.e4 Sf6?! Alekhins forsvar. Ideen er, at hvid får herredømmet over centrum, imens sorts håb om at skabe modspil imod dette oftest forbliver ved håbet. 2.e5 Sd5 3.d4 d6 4.Sf3 dxe5 5.Sxe5 g6 6.Lc4 c6 7.0–0 Lg7 8.Te1 0–0 9.c3 Le6 10.Sd2 Sd7 11.Sef3 Sc7 12.Lf1 c5 13.Sb3 cxd4 14.Sfxd4 Lxb3 15.Sxb3 Fordelenes forvandlingsevne. Hvid har vekslet overvægt i centrum til løberparret. 15...e5 16.Sa5 Tb8 17.Le3 Se6 18.Lc4 Dxa5 19.Lxe6 Sf6 20.Lb3 Tbd8 21.Df3 Da6 22.Tad1 Tfe8 23.Txd8! Txd8 24.Td1! Afbytningerne gør blot hvids fordel større. 24...Te8
Diagramstillingen: Hvid trækker

25.Td7! Udnytter, at feltet reelt ikke er dækket, da 25...Sxd7 taber til 26 Dxf7+ Kh8 27 Dxe8+ 25...Tf8 26.Dxb7 De2 27.Td1 a5 28.Lc5 a4 29.Lxa4 Se4 30.Le3 Sd6 31.Df3 Da6 32.Lb3 Sc4 33.De2 Tc8 34.Lxc4 Og da 34...Dxc4 35 Dxc4 Txc4 36 Td8+ Lf8 37 Lh6 fører til mat, opgav sort.

