Satellit. En britisk skoleelev har bevist, at man godt kan blive stormester i skak, selvom man er lille – og af hunkøn.
Lille stormester
En 11-årig britisk pige er blevet den yngste kvindelige stormester i skak nogensinde. Bodhana Sivanandan fra London, hvis forældre er indvandret fra Indien, blev allerede som niårig den yngste nogensinde til at blive udtaget til det engelske landshold i nogen sport.
Det var hendes sejre ved skakolympiaden i Usbekistan for nylig – hvor hun som sædvanlig måtte sidde på en selepude til en bil for at kunne nå op til skakbrættet – der sikrede hende de flere end 2.300 point, der udløser titlen som kvindelig stormester. Hun er nu kun 18 point fra at blive international stormester, som ikke er kønsbestemt.
Del:


