Afdramatisering. Det Kongelige Teaters dramatisering af Katrine Marie Guldagers roman lider af overdreven loyalitet mod forlægget, men reddes delvist af en formidabel Iben Hjejle.
Endnu en dag i et mellemgodt skaberværk
Et ydmygt juleønske fra en mellemfornøjet teaterkritiker til den danske scenekunst: Vær hårdhændet ved de bøger, I dramatiserer i det nye år. Vær illoyal, drilagtig, måske endda modbydelig over for forlægget. Vis, hvem der bestemmer: Drop karakterer, skriv nye til, tilføj et næsehorn. Tænk noget selvstændigt! Gør noget selvstændigt! Vær noget selvstændigt!
Alt andet – var jeg lige ved at sige – end den bogstavnære dramatisering, hvis ypperste ønske synes at være at give publikum en loyal gennemflyvning af bogen. Den manøvre er scenekunstens svar på DRs halvsløje dokudramaer: informativt, muligvis opbyggeligt, men ikke synderlig dramatisk.
Del:



