Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Tour de France. Læs mere og tilmeld Dem her.

Nogle gange ser de fortabte ud, nærmest helt slukkede, og det eneste, de evner, er at række ud efter en flaske vand og så ellers bare lukke øjnene og forsvinde samme vej som væsken. Ind i sig selv og væk fra spørgsmål og andre mennesker eller i det mindste skynde sig videre til holdbussens svale helle. På toppen af et bjerg, på den anden side af målstregen ved siden af podiet, er Tour-rytterne virkelig afklædte, selvom de har tøj på.