Selvopholdelsesdrift. Den autodidakte tyske kunstner A.R. Pencks ekspressive oeuvre viser en eviggyldig dialog med menneskets eksistentielle lag. Fortjent vises hans værker nu på Museum Jorn.
En streg i hjertet

A.R. Penck, Northern Darkness III (Edinburgh), 1987 Dash_C_146 www.farbanalyse.de
Det er en fornøjelse at ankomme til Museum Jorn i Silkeborg og blive mødt af en ny bronzeskulptur, der både overrasker og forundrer ved sin sprælske kvalitet. Det er den tyske kunstner A.R. Penck (1938-2017), der har æren for værket, og hans energiske, primitive og voluminøse malerier, grafik og skulpturer vises i en overbevisende soloudstilling af den øjenåbnende slags. For kunstnerens værk er nok let at genkende stilistisk med store armbevægelser, tændstikmænd og graffitilignende tegn- og billedsprog i sort-hvid og pangfarver, men der er meget mere på færde, end hvad øjet møder på overfladen. Udstillingen er øjenåbnende, fordi den handler om noget; om frihed og udtrykskraft, om angst for krig og overvindelse gennem arbejde, tænkning, humor og smittende humanisme.
Kunstneren Ralf Winkler blev født i Dresden og overværede sønderbombningen af byen i sin barndom, som 16-årig søgte han optagelse på Kunstakademiet i byen, fik afslag på grund af sin unge alder, men fortsatte ufortrødent med at skabe og finde venner og udvikle sig kunstnerisk. Han blev tidligt venner med Hans Georg Kern, der kom til Vesten og tog kunstnernavnet Georg Baselitz, mens Winkler selv arbejdede under et væld af pseudonymer, hvoraf A.R. Penck blev det foretrukne – opkaldt efter en tysk geolog.
Del: