En rubriksnedkers bekendelser

I sidste uge bragte Politiken et læserbrev fra en frustreret abonnent. »Jeg irriterer mig over, at jeg som betalende kunde hos Politiken skal få fornærmet min intelligens,« lød rubrikken, og det var netop Politikens rubrikker, som indlægget handlede om. De er menings- og indholdsløse, de lokker, snarere end de formidler, og så bliver de ovenikøbet ændret i tide og utide, lød kritikken. Kort sagt: Der er gået clickbait i Politiken.

Clickbait? De ved, de digitale avisrubrikker, der gør stadigt mere halsbrækkende forsøg på at lokke os til at klikke videre for at se, hvad der gemmer sig bag vrøvlet. Rubrikker, der er lige så nemme at gøre grin med, som de er svære at modstå. Det er en genre, der fascinerer mig grænseløst; jeg havde eksempelvis aldrig troet, at man kunne lave clickbait over Struensee, før jeg så denne perle hos Jyllands-Posten: »Han var Danmarks mest indflydelsesrige embedsmand: Magtfuld 34-årig blev parteret foran 30.000 – ligdelene blev udstillet for alle i mindst to år.«