Andefald

Hvis der er én person, der har defineret humor i min barndom og tidlige ungdom, så er det komikeren, instruktøren og allround multitalentet Anders »Anden« Matthesen. Særligt hans sketches hos P3s Børneradio i slutningen af 90erne står for mig som noget af det ikke bare sjoveste, men også mest opbyggelige indhold, Statsradiofonien har produceret til børn. Det var et absurdkomisk univers fyldt med splattervold, vanvidskørsel og grove overgreb mod mindreårige, der rask væk fik hænder savet af og kugler i sækken. Men selvom humoren hos Matthesen som regel gik ud over børn, så var det altid de voksnes hykleri, den udstillede, og det samme budskab gik igen som en rød tråd: Stol aldrig på autoriteter, bare fordi de er autoriteter.

Allerfinest kom dette til udtryk i Ludo-sketchen – som jeg stadig kan recitere nogenlunde frit fra hukommelsen – hvori lille Morten spiller Ludo med sin far, der bliver ved med at lave om på spillet, hver gang Morten står til at få lidt medvind i sejlene: »En toer, så må jeg rykke 12 felter … En sekser? Ej, hvor trist, det kan du ikke bruge til noget … Yes! Hvor er det heldigt, en globus, og så siger vi jorden rundt, lige i mål. Og fordi jeg vandt med en globus, så er jeg nødt til at slå dig i hovedet med den her jernstang.«