Vi skal lægge hus til en warm. En af de unge fra matriklen er netop fyldt 18, og som optakt til fest på gymnasiet har hun inviteret veninderne fra klassen til det, min generation kaldte forfest eller opvarmning, men som nu altså bare hedder warm. Uanset hvilket ord man vælger at bruge for fænomenet, ved jeg, der dukker otte-ni piger op, og jeg glæder mig allerede til duften af neglelak og lidt for meget parfume, lyden af latterbrøl kombineret med den lavmælte summen, som opstår, når der deles hemmeligheder.

Der er noget dejligt ved at genopleve sin gymnasietid gennem de unge. For selvom vi i 1990erne ikke sagde, at vi ville »straffe floor«, når vi havde tænkt os at danse hele natten, føles det alligevel som i går, at det var mig, der gjorde mig klar til fest med pigerne fra klassen. Derfor husker jeg også tydeligt, hvor galt det kunne gå, hvis ikke man fik noget ordentligt at spise, inden vi tog til fest.