Planter vil tiltrække sommerfugle og bier, ikke mennesker. De er komplet ligeglade med os, vil bare bestøves og fortsætte med at leve og ved ikke engang, at de holder os i live ved fredsommeligt at forvandle vand og lys til ilt, der siver ud af små læbemunde på bladenes bagside. Et spildprodukt for planterne, livsvigtigt for os. Hele vores civilisation hviler på deres spinkle skuldre.

Men så er der også deres afhængighedsskabende skønhed, deres farver og dufte og funky former. Alt det, som er henvendt til insekter, men som vi suger til os. Så uundværlige er planterne blevet, at vi tager dem og deres jord med inden døre og sætter dem i vindueskarme, på piedestaler og på gulve, hvor de står som levende tableauer og mimer noget større. Så fremmed og vidunderligt.