Simzalabim. Den 27-årige britiske rapper Little Simz leverer et bjergtagende hovedværk om at være menneske i en brydningstid – i form af en ung sort britisk kvinde, vel at mærke.
Eksplosivt indadvendt
Det er fantastisk at blive blæst bagover af en kunstner, som godt nok allerede har skabt sig et navn, men alligevel i et hug overgår ens vildeste forventninger. Som det er tilfældet med Little Simz’ fjerde opus, Sometimes I Might Be Introvert, der fra første anslag lyder som ét af den slags værker, der vil blive stående længe, efter at såvel denne skribent som De, kære læser, er forvandlet til stjernestøv. Selvom det allerede stod klart med de fem singler, der i år løbende blev udsendt op til albummets udgivelse, at hun i denne ombæring virkelig havde fået fat i den tunge ende, ja den perfekte balance mellem form og indhold, tager pladens kunstneriske vingefang alligevel vejret fra én.
Little Simz er født 1994 i London af nigerianske forældre og døbt Simbiatu Abisola Abiola Ajikawo, men venner og kollegaer kalder hende bare Simbi. Opvokset i det nordlige London taler hun britisk, så det hugger, og sådan rapper hun også. Men derudover både synger og reciterer hun og kan på den led godt ses som beslægtet med Lauryn Hill, hvis hovedværk The Miseducation of Lauryn Hill (1999) Little Simz’ skive her godt kan opfattes som en pendant til. Musikalsk lancerede hun allerede i 2010 sig selv med en stribe mixtapes, singler og ep’er, før hun albumdebuterede i 2015, og siden er det kun gået fremad.
Del: