Ej blot til pynt

Kunstneren Sonia Delaunay (1885-1979) er et selvfølgeligt valg i rækken af store monografiske udstillinger på Louisiana. For har man én gang fået øje på hendes intense og levende farver, eksempelvis fra de utallige litografier, der synes at gennemstrømme alverdens auktionshuse, ved man, at her er en kunstner, der har øvet indflydelse ud over det sædvanlige. Hendes formsprog med cirkler, firkanter og geometriske former, der vibrerer af håndens arbejde og en pågående, men poetisk farvekraft, genkendes i utallige moderne kunstneres værker. Og alligevel er hun forblevet et Geheimtipp. Hendes gennembrud som maler har stået i skyggen af hendes arbejde med bøger, grafiske værker, mode, tekstil og design i en grad, så mange har opfattet Sonia Delaunay som en kunstner, der spredte sig over for meget. Og naturligvis er det i dagens optik en fordel, men i den kunsthistoriske optik, hvor salgskanalerne og museumsverdenen har været mandsdomineret og enøjet, har det været en sejtrækker at forene kunsthåndværket og billedkunsten. I dag skelner museerne måske knap så meget, men det vakte dog furore i kunstverdenen herhjemme, da Erik Mortensens kreationer blev udstillet på Statens Museum for Kunst i dialog med kunsten og andre faggrupper, eller da Bob Dylan samme sted viste sin billedkunst frem.

Sonia Delaunay på Louisiana er båret af kunstnerens historiske integritet gennem et langt liv. Så selvom det første værk, der møder øjet, når man træder indenfor, er en sportsvogn dekoreret i lækre lakfarver, er det ikke en biludstilling, der er tale om. Og selvom vi får kjoledesign og farveprøver og tekstile metervarer med påtrykt abstrakte geometrier, er det heller ikke et kunsthåndværkermarked, der er tale om. Og selvom vi også får mange af de bogværker og samarbejder med digtere, som Sonia Delaunay indgik i, er det heller ikke et bibliofilt showroom, vi kan fordybe os i. Og selvom der er oliemalerier på væggene, kan det måske heller ikke siges, at det er en maleriudstilling, der udfolder sig i museets nordvestfløj. Det er med andre ord lidt af det hele, et sammensurium mere end et kronologisk portræt af en stor kunstner. Helt i tidens tern.