Kommentar. Kan den norske kronprinsesse genvinde nordmændenes respekt?
Dronning af dårlig dømmekraft
»Googlede dig efter din forrige e-mail. Enig. Det så ikke godt ud« – og så en smiley. Sådan skrev den norske kronprinsesse, Mette-Marit, til seksualforbryderen Jeffrey Epstein, tre år efter at han var blevet idømt 13 måneders fængsel for at udnytte unge mindreårige piger og tvinge dem til at levere seksuelle ydelser.
Men kronprinsessen var åbenbart ligeglad. Korrespondancen fortsatte i årevis, og hun besøgte ham endda i Palm Beach i Florida, hvorefter hun udvekslede rejsetips, julehilsner og boganbefalinger med ham iblandet opfordringer til at »redde« hende fra kedelige arrangementer og en besked om, at han var »meget charmerende«.
Del:



