Anmeldelse: Faust. På Betty Nansen Teatret er Doktor Faust blevet en offentlig intellektuel, der sælger sin sjæl for at gøre verden til et bedre sted.
Djævelens værk
Der er én god grund til at frydes over Faust på Betty Nansen Teatret, og det er Thomas Hwan i rollen som djævelen Mefisto. Iklædt kjole og hvidt og med tung teatersminke har han ikke bare indtaget rollen, men gjort sig til herre over den. Måske sådan kan det udtrykkes. Bevægelserne er katteagtige og præcise, replikkerne leveres med sjælden autoritet.
Karakteren bliver paradoksalt nok forestillingens mest nuancerede: indimellem lakonisk og udspekuleret, indimellem inderlig og desperat.
Del:



