Da den nyklækkede direktørduo Niels Erling og Nanna Jelsgaard annoncerede, at forestillingen Pelicot-retssagen med blot en enkelt spilledag skulle åbne sæsonen på Betty Nansen Teatret, havde jeg mine forbehold.

Første forbehold: Kan der faktisk siges noget meningsfuldt om den retssag, hvor 51 mænd – herunder ægtemanden Dominique – blev dømt for gennem ti år at have bedøvet, voldtaget og forgrebet sig på den dengang uvidende Gisèle Pelicot?