I januar gælder det om at komme godt i gang. Vaner skal skifte baner. Lægger jeg godt fra kaj, så er det nemmere at gå igennem de mørke dage. Jeg har en helt særlig pligt, givet af min hønsegård, som tynger mig: Jeg skal nedbringe antallet af haner til kun én. Oh ve og kval.

Gennem efteråret går jeg og bilder mig ind, at jeg finder et nyt hjem til de hanekyllinger, som ved klækning og kyllingeliv har bonusset sig ind i hønsenes hus. Det lykkes aldrig. Der er naturligvis alt for mange haner i omløb. Så trækker og trækker jeg dåden. Som det lakker mod julen, stiger den dårlige samvittighed, for hanekyllingerne er kønsmodne, og kampen om førstepladsen på øverste pind går i gang.