T er udenfor og ensom, det er tydeligt at se, og endnu, helt siden begyndelsen i efteråret, har jeg ikke hørt hende sige et eneste ord.

Det er langtfra usædvanligt på et konfirmandhold. Majoriteten klumper sig i kliker, fra slyngveninderne to og to og op til store drenge- eller pigegrupper, hvor man kender hinanden fra skolen. Og endelig er der så de to eller tre stykker, der hver gang sidder alene, indtil præsten sætter noget i gang med blandede grupper.