Han så træt ud, og hvem ville ikke være det efter at have vundet løbets længste enkeltstart og samtidig taget Giro d’Italias lyserøde trøje tilbage? Men det var noget andet bag Remco Evenepoels slidte udtryk, der på ingen måde lignede en særligt genkendelig udgave af en cykelhistoriens stærkeste ryttere.
Vi sad på motorvejen, da nyheden landede tæt på midnat, og min kollegas udbrud af overraskelse ville uden tvivl være blevet censureret i en primetime-transmission: Remco Evenepoel ude med covid-19. Trøjen var netop hentet tilbage, men de seneste dages lidt smuldrende indtryk havde nu fundet en årsag. Hullet, det efterlader af konkurrencemæssig uforløsthed, er enormt, og minder om den triste flænge, der gik gennem Liège-Bastogne-Liège, da Pogacar brækkede håndleddet, inden han nåede at krydse klinger med selvsamme Evenepoel i forårsklassikeren.
Team Ineos’ to lodder i det lyserøde lotteri, Geraint Thomas og Tao Geoghegan Hart, ser nu overordentlig favoritværdige ud efter verdensmesterens ufrivillige afgang. De har begge tabt mindst til Evenepoel indtil nu, og med den stedfortrædende rolle for Thomas i førertrøjen er løbet foreløbig deres at tage et endnu fastere greb om.
Men med ansigtsmasker og afstandsregler tilbage efter et bekymrende stort frafald på grund af positive covid-prøver er der kastet et element af usikkerhed ind, som selv afsprittede næver ikke kan forsvare sig mod. Med 11 etaper tilbage kommer håndteringen af de næste runder med feltets mikropandemi i det andet ringhjørne til at blive et frustrerende kapløb, som ikke klæder den egentlig konkurrence på nogen som helst måde.
Sygdom og helbred er altid væsentligt i et stort etapeløb, men når rytterne sidder tæt i feltet, kan de ikke styre smittefaren uden en voksende risiko, og ingen kan holde sig for munden i et professionelt cykelløb. Heller ikke journalisterne. Men rytternes respiratoriske signatur kommer til at lægge sig som en mikroskopisk og blind passager, der sagtens kan skrive flere kapitler til testamentet over løbets gispende deltagere.
Løbsorganisationen var ikke bare skuffet, den var faktisk også lidt småsur over Remco Evenepoels afgang. Hvis løbet som sådan skulle gøre det ud for den nationale stolthed, efterlader afvaskningen af den unge superstjernes glimmer over begivenheden uden tvivl en træls fernis midtvejs i konkurrencen. Det nærmede sig dog det uklædelige, at La Gazzetta dello Sport både i lederspalterne og i småfarvet reportage lagde sig ud med Quickstep-holdets og Evenepoels suveræne beslutningskraft i forhold til at beskytte deres rytteres helbred.
Med en aktiv ladning virus i kroppen er det mange specialisters vurdering, at risikoen for hjerteproblemer på længere sigt er til stede, når man presser dets ydeevne til det maksimale i flere uger i træk. Det gør man givetvis ikke på redaktionsgangen, men det er et vilkår for professionelle ryttere, og på den måde er covid ikke en deklassificeret udgave af influenzaen eller en dårlig undskyldning for at holde tidligt fri.
Med en slet skjult omskrivning af Mozarts operatitel »Così NON fanno tutti« (dansk: sådan er det IKKE alle, der gør) gjorde avisen tvært opmærksom på, at norske Sven Erik Bystrøm skam blev i feltet, selvom han også havde testet positiv. Den vinkel holdt kun natten over, da Bystrøm valgte at forlade løbet inden etapen dagen efter. Hvis netop den opera handler om forklædning og forførelse, havde det klædt løbets helt eget nyhedsførende medie at lægge en mere voksen opførsel for dagen og lade Evenepoel og andre om at passe på deres helbred, når nu Giroen har vist, at den ikke kunne gøre det for dem.
I et mere muntert hjørne af, hvad der stadigvæk mangler af Giroen, er løbet fortsat meget åbent. Efter Mads Pedersens forløsende sejr i Napoli kunne Magnus Cort tirsdag tage den danske stafet videre og brøle sin lykke ud på strandvejen her i Viareggio. Efter et langt udbrud under regnen og over Appenninerne gjorde han arbejdet færdigt med et taktisk mesterværk på de toscanske veje.
Han skar finalen så præcist, at han med en sejr i alle de vigtigste rundture nu også kan skrive sig ind i den historie, de danske ryttere har ridset i de store etapeløbs pokaler. Nu bliver der lidt mere selskabeligt til den sommerfest, Jesper Skibby kan holde med to landsmænd, der i år har gjort ham kunsten efter.
Hvis man ikke længere kan tage ansigtsmaskerne af i løbet, kan man da stadigvæk kippe med hatten for den præstation.
Bonus: Under dette års Giro d’Italia har Brian Nygaard ført dagbog under den første uge i Syditalien. Til cykelløb gennem smukke og hærgede regioner i Italien leder han efter en måde at forstå sit tilvalgte hjemland. Læs hele dagbogen her på Weekendavisen.dk.
