Pssst! Vi er fløjet ind fra hele Europa for at høre om, hvordan Moët et Chandon prioriterer bæredygtighed, men i det 12-timers program kun lykkedes at finde 45 minutter, der berører emnet.

Bobler med varm luft

Der bliver spyet flammer ud ganske tæt ved mit hoved, og jeg tager mig forskrækket til pandehåret med venstre hånd. Højre hånd holder en flaske champagne. Jeg befinder mig i en luftballon af form som en champagneprop med Moët et Chandons logo på, og det er ballonskipperens arbejde med at fylde ballonen med gas, som næsten tager livet af min frisure.

Desværre viser det sig, at min luftfærd bliver kortvarig, for ballonen er tøjret i parken foran det slot, som Moët et Chandon ejer uden for Épernay i Champagne. Vi skal ikke flyve ud over de berømte vinmarker, sådan som jeg har drømt om, siden mine værter annoncerede en ballonfærd. Derimod skal alle deltagerne på dagens pressetur fotograferes fra alle tænkelige vinkler, mens vi er i ballonen i få minutter ad gangen.

Andre læser også