#Mestatoo. Statuen af en mytologisk italiensk høstarbejderske fra 1800-tallet har ikke haft mange rolige timer, siden den i efteråret blev stillet op i en lille syditaliensk badeby. Mens bagdelen bliver mere og mere blank, trækker resten af figuren patina.
Blottet til lyst
SAPRI – Rank og barfodet står hun på strandpromenaden. Ryggen er vendt mod havet, og hun kigger sig tilbage over skulderen, som har hun lige hørt en lyd ude fra bugten, hvor de fløjlsbløde skråninger forsvinder ned i det smaragdgrønne vand. En fugtig havbrise presser kjolen ind mod kroppen og afslører formen af hendes venstre baglår, højre ankel og hele bagdelen. Il lato B, som man siger på italiensk, som var der tale om en grammofonplade og ikke et anatomisk minefelt.
Bronzestatuen, der er en fortolkning af den syditalienske fiktive heltinde La Spigolatrice – en fattig høstpige eller rettere aksesamlerske – blev afsløret i eftersommeren 2021 i den lille syditalienske badeby Sapri syd for havnebyen Salerno. I digteren Luigi Mercantinis patriotiske kvad fra 1858 slutter denne datter af folket sig til samlingshelten og martyren Carlo Pisacane og er fortællerstemmen, der beretter om den noble, revolutionære napolitaner og hans 300 mænd, der går i døden i forsøget på at styrte Syditaliens kongehus og samle Italien, tre år før det lykkes for Giuseppe Garibaldi. Uanset om hun har eksisteret eller ej, er La Spigolatrice således en af de få kvinder i den italienske samlingsmytologi, og det var da heller ikke første gang, at der blev lavet en statue af hende. Det var bare første gang, at hun blev fremstillet som en moderne udgave af Afrodite Kallipygos, »Venus med den smukke bagdel«, et mesterværk i marmor fra andet århundrede før Kristus, som kan ses på Napolis arkæologiske museum. Til stede ved afsløringen var selveste Italiens forhenværende regeringsleder Giuseppe Conte fra partiet Femstjernerne og en masse lokale honoratiores – næsten alle opretstående, midaldrende mænd i jakkesæt, som flokkedes om kvindeskikkelsen på strandpromenaden, formentlig uden den ringeste anelse om, hvordan det ville komme til at se ud på de billeder, der snart skulle blive bragt i verdenspressen.
Del: