Ængstelighed og hyperventilering hærger på danske trykkerier og grafiske virksomheder af enhver art: Akut papirmangel truer produktionen.

Krisen har stået på i mere end et halvt år, og for flere brancher er situationen kun blevet forværret i 2022. I oktober 2021 fortalte flere danske forlagsdirektører således til Kristeligt Dagblad, at de alle havde været på hektisk papirjagt for at sikre julehandlen.