Han har ikke forandret sig særligt. Cristian Mungiu er en rumænsk mand på 54. I 2007 var det hans film 4 måneder, 3 dage og 2 dage, som konsoliderede, hvad man var begyndt at kalde »den nye rumænske bølge«.

Anamaria Marinca spillede Otilia, som hjalp sin veninde med at få afbrudt et svangerskab i udtoningen af kommunisttiden. Vlad Ivanov var brutal og infam som englemageren. Emnet tangerede horror. Æstetikken var håndholdt og skuret til benet. Filmen er stadig et af de bedste forsvar for lovlig abort.