BERLIN – De står tæt på min lille spadseretur fra Brandenburger Tor og ned ad Unter den Linden. En efter en. Pragtbygninger med antikt forbillede og bygget med lyse sandsten, der glansfuldt reflekterer efterårssolen: operaen, universitetet, statsbiblioteket, historiemuseet, vagthuset, domkirken, Museumsøens kunstskatte ved Spree-floden, und so weiter.

Dette gesamtkunstwerk i byens hjerte fik i 1800-tallet tilnavnet »Spree-Athen« og har stort set overlevet krige og regimeskifter. Indtil for nylig var der et stort »hul i tandrækken« ved pladsen, hvor kejserslottet engang stod. Når jeg tidligere var forbi her, var der en byggetomt, stilladser eller p-pladser. Men nu er hullet lukket med et prægtigt barokslot. Det rager 70 meter op i himlen over Berlin, med et guldkors på toppen. »Retroslot«, bliver det spottende kaldt i venstrefløjsavisen taz.