Interview. På ARoS har iranske Soheila Sokhanvari skabt et tempel til de kvindelige ikoner, der krævede frihed og ligestilling i Iran før Den Islamiske Revolution i 1979 – og siden blev forsøgt slettet fra historien.
Bag hijabben
Neglene er røde, mellem fingrene balancerer en tændt cigaret. Kobra Saeedi, en af de mest prominente filmskabere i 1970ernes Iran, er iklædt stribet skjorte og brune, højtaljede bukser. Blikket er dovent, men fokuseret. Omkring øjnene løber en kraftig, kulsort linje af kohl, og der er noget katteagtigt, noget hemmelighedsfuldt over Saeedis udtryk. Hun er portrætteret i en slags åben skrædderstilling, en drilsk og tilbagelænet positur, a manspreading, velsagtens. Med sine spredte ben tilraner hun sig plads.
»Det er muligt, at hun aldrig har siddet sådan,« siger Soheila Sokhanvari. »Jeg har ikke haft andet end et pasfoto at arbejde ud fra, så jeg måtte rekonstruere kroppen på egen hånd. Det er dog sådan, jeg husker Saeedi fra min barndom i 1970ernes Iran: flabet og fri.«
Del:
