En af tv-historiens sjoveste serier fik også det sjovest-tørreste navn: Kontoret.

The Office var Ricky Gervais og Stephen Merchants britiske mockumentariske sitcom i midtnullerne om en rekordkikset chef og hans sære, øjenrullende medarbejdere i salgsafdelingen på en tragikomisk trøstesløs virksomhed for papirprodukter. Kort efter fulgte Greg Daniels’ lige så underholdende amerikanske versionering med samme navn og med Steve Carell som den håbløse distriktschef på Dunder Mifflin Paper Company: Dagligt selvsving, pinlige magtkampe, trummerum og kontorflirt dokumenteret af et tavst, allestedsnærværende filmhold.