Levned & meninger. Lettere anspændt har jeg følelsen af, at nu begynder Indien, nu begynder eventyret.

At krydse en grænse

Europa er i krig, og det føles underligt at stige op i et Boeing 777-fly fra Qatar Airlines, flyve forbi Ukraine, forbi Rusland, forbi bombardementer; byer fortæret af flammer og ødelagte liv, at lande i olierigdommen i Doha, stige ned i den glinsende rene lufthavn med dyre guldure for derefter at stige op i endnu et Boeing-fly fra Qatar Airlines. Denne gang med destinationen: New Delhi.

Hvorfor lige Indien, har folk spurgt, når jeg har talt om at flytte til Delhi. Og selvom jeg har opremset de indlysende grunde til at interessere sig for landet som journalist: størrelsen (om få år verdens folkerigeste nation), økonomien (en vækst på over otte procent af bnp), Bollywood (giver sig selv), den grønne omstilling og så videre, så har de bekymret spurgt, om jeg har rejst meget i Indien. Og jeg har måttet krybe til korset. Jeg har ALDRIG været i Indien før.

sofu
(f. 1993) er Indienkorrespondent med base i New Delhi, hvorfra hun skriver om indisk litteratur, kultur, opbrud og udvikling. Særligt optaget af historier, der udfordrer Vestens verdensopfattelse og de sandheder, vi fortæller hinanden. Uddannet cand.mag. i Journalistik fra Syddansk Universitet og forfatter til debatbogen Unormale mennesker, (2022). Twitter/Instagram: @sonjafuru.

Andre læser også