Optimeret. Stjernespillerne, der skyder langskud i NBA, og de studerende, der får AI til at skrive deres opgaver, er udtryk for det samme. Mennesket er ved at blive udvisket af data.
Alting er computer

Illustration: Karan Singh
En lidt akavet sandhed om Donald Trump er, at han er en af de mest underholdende skikkelser i offentligheden. Lige så ofte, som jeg gyser over et af hans politiske tiltag, hører jeg mig selv grine højt af en af hans tirader på Truth Social eller af en oneliner, han fyrer af under et interview. Trump har desuden en sær evne til at gøre mig eftertænksom.
Det af årets mange virale Trump-citater, jeg har haft sværest ved at få ud af hovedet, er »Everything is computer!«. Præsidenten ytrede ordene med en usædvanlig grad af benovelse, mens han sad i en Tesla under et bizart reklamefremstød uden for Det Hvide Hus engang i marts. Det var dengang, hans bromance med Elon Musk stadig var intakt.
Del: