I 1904 blev en italiensk kvinde diagnosticeret med livmoderhalskræft. Som om det ikke var nok, blev hun kort efter bidt af en hund og måtte vaccineres mod rabies. Et lykketræf, skulle det vise sig.

Efter vaccinationen skete noget bemærkelsesværdigt. Kvindens ganske store tumor blev hurtigt mindre for siden helt at forsvinde, og hun forblev kræftfri til sin død i 1912. Vaccinen havde tilsyneladende kureret hendes kræftsygdom.