I Danmark er 14,6 kroner ikke engang nok til at købe en almindelig busbillet. Men det er mere, end hvad næsten 700 millioner mennesker, cirka 8,5 procent af verdens befolkning, har at leve for om dagen. Med udgangspunkt i Verdensbankens fattigdomsgrænse (2,15 dollar) betragter man dem som værende ekstremt fattige.

Såvel Verdensbanken som FN har et mål om at reducere og så godt som udrydde ekstrem fattigdom. Således går FN efter, at der i 2030 kun skal være tre procent ekstremt fattige i stedet for de nuværende 8,5 procent. Nu har et lille hold eksperter fra Verdensbanken regnet på, hvilken konsekvens en sådan økonomisk vækst ville få for verdens samlede klimaaftryk. Deres udregninger er netop blevet publiceret i Nature.

Ved første øjekast er konklusionen optimistisk, også selvom Verdensbankens talknusere har været mere ambitiøse end FN. De er nemlig gået efter at opnå målet om maksimalt tre procent ekstremt fattige i hvert eneste land – og ikke bare samlet set. Da mange rige lande næsten ikke har ekstremt fattige borgere, betyder det, at de fattiges andel på verdensplan dermed bliver væsentligt lavere. Og hvis man opnår det i 2050, vil verdens samlede klimaaftryk stige med cirka 4,9 procent. Det er bestemt ikke nogen ubetydelig stigning, men kan for mange virke som en rimelig pris at betale for at give hundredvis af millioner især i Afrika og Asien et bedre liv.

Mere problematisk bliver udregningen, hvis man i stedet vil løfte mennesker over de højere fattigdomsgrænser, som Verdensbanken også opererer med. Kommer de fleste over 3,65 dollar (24,8 kroner) om dagen, vil klimaaftrykket stige med 15,3 procent. Og ryger folk over en endnu højere grænse på 6,85 dollar (46,6 kroner) om dagen, får man en stigning på intet mindre end 45,7 procent af det nuværende klimaaftryk.

8,5 procent af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom. Her er det forstaden Oworonshoki i Lagos, Nigeria. Arkivfoto: Pius Utomi Ekpei, Scanpix
8,5 procent af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom. Her er det forstaden Oworonshoki i Lagos, Nigeria. Arkivfoto: Pius Utomi Ekpei, Scanpix

Selv en sådan udvikling kan man dog langt hen ad vejen kompensere for ved hjælp af energioptimering, reduktion af brugen af fossile brændstoffer samt bekæmpelse af ulighed i verden. Sådan lyder det i hvert fald ifølge teorien i den videnskabelige artikel. Tiden vil vise, hvad det bliver til i virkeligheden.

Nature, 29. november