Tre amerikanske professorer – Daron Acemoglu og Simon Johnson fra Massachusetts Institute of Technology og James A. Robinson fra University of Chicago – blev sent mandag formiddag hædret med Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel, bedre kendt som Nobelprisen i økonomi.

De tre økonomiprofessorer får først og fremmest prisen for »deres studier af, hvordan institutioner bliver skabt og påvirker velstand«, som Sveriges Kungliga Vetenskapsakademien skriver i en pressemeddelelse. Mere uddybende lyder det, at »verdens 20 procent rigeste lande er cirka 30 gange mere velstående end de 20 procent fattigste«, og at denne ubalance er vedblivende.

Og hvordan kan det så være?

En af de mest afgørende årsager skal ifølge de tre nobelpristagere findes i forskellen på og styrken af samfundsinstitutioner i de enkelte lande.

Professor på Massachusetts Institute of Technology, Daron Acemoglu. Foto: Alkis Konstantinidis, Scanpix
Professor på Massachusetts Institute of Technology, Daron Acemoglu. Foto: Alkis Konstantinidis, Scanpix

De hædrede økonomiprofessorer har benyttet en ifølge akademiet »innovativ empirisk tilgang« til at undersøge emnet ved at studere europæernes kolonisering af store dele af verden fra 1500-tallet og frem. Research, som Acemoglu og Robinson har præsenteret i en række indflydelsesrige bøger, herunder Why Nations Fail fra 2012 og The Narrow Corridor fra 2019.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Mere konkret har de tre forskere gransket, hvordan nogle koloniherrer i sin tid etablerede politiske og økonomiske institutioner, der havde til formål at udnytte de oprindelige indbyggere og udvinde naturressourcer for egen vindings skyld, mens andre skabte inkluderende samfundssystemer, der skulle gavne europæiske migranter over tid. Førstnævnte blev typisk indført i lande, der var rige, da de blev koloniseret, mens sidstnævnte var normen i fattigere kolonier.

Meget kort fortalt har professorerne blotlagt, hvordan de mere inkluderende institutioner med tiden skabte velstand i befolkningen, mens de mere udnyttende systemer førte fattigdom med sig. Det kan lyde indlysende, men blev sat på økonomisk formel af de tre professorer – det er institutionerne, tumpe!

Udviklingen er mere eller mindre ens på tværs af koloniserede områder, hvad enten koloniherrerne var britiske, franske, portugisiske eller spanske, og har stadig betydning for den økonomiske udvikling i dag, lyder det.

»I stedet for at spørge, om kolonialisme er godt eller dårligt, bemærker vi, at forskellige koloniale strategier har ført til forskellige institutionelle mønstre, der har bestået over tid,« udtalte professor Daron Acemoglu under en pressekonference i kølvandet på prisuddelingen.

Med prisen følger 11 millioner svenske kroner, som de tre modtagere deler imellem sig.

Kungliga Vetenskapsakademien, 14. oktober