Varieret aldring

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Aldring hænger sammen med en lang række forandringer i kroppens celler. Reparationsevnen svækkes, cellerne ophober skader, og der sker ændringer i dna og kroppens generelle kemi. Gener og miljø påvirker processen, og opfattelsen har været, at mange af de molekylære forandringer følger nogenlunde samme retning for de fleste af os.

Det, vi ved nu

Men et nyt studie fra King’s College London tyder på, at aldringsprocessen er langt mere individuel end hidtil antaget. Genetikere fulgte 335 raske mennesker i otte år og undersøgte deres blod igen og igen. De målte blandt andet aktiviteten i omkring 16.000 gener og hundredvis af forskellige stoffer i kroppen.

Resultaterne viste, at mennesker på samme alder kunne have meget forskellige ændringer i kroppen over tid. Nogle gange gik udviklingen ligefrem i modsatte retninger. Forskerne fandt blandt andet forskelle i gener, der har betydning for hjertets aldring og for kroppens forsvar mod kræft. De fandt også sammenhænge mellem ændringer i molekyler i kroppen og niveauet af PFAS, de såkaldte evighedskemikalier, som kan blive i kroppen, fordi de er svære at nedbryde.

Men ...

Det betyder ikke, at forskerne nu kan beregne, hvor gammel en krop er, eller forudsige, hvilke sygdomme den får. Det nye er snarere, at selve aldringsprocessen på molekylært niveau ser ud til at være langt mindre ensartet, end vi hidtil har troet. På sigt kan det betyde, at sygdomsrisiko ikke vurderes ud fra alder, men ud fra hvordan den biologiske aldring ser ud for den enkelte krop. Mette Juul Rasmussen

Science, 3. september