Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

I næste uge sætter danskerne et vigtigt kryds, der kommer til at afgøre Danmarks fremtid de næste fire år. Det markerer afslutningen på en lang valgkamp, hvor medier, politikere og ikke mindst meningsmålingsinstitutter har forsøgt at snuse sig frem til valgets vindere, endnu før vælgerne har afgivet deres stemme. 

Men er det overhovedet muligt at forudsige vælgeradfærd, og hvad siger videnskaben om, hvordan politikere kan appellere til vælgernes gunst? Det ser denne uges udgave af Under lup nærmere på.

1. Forvirrede vælgere

Politikere bruger en hel del penge, tid og energi på at markedsføre sig selv og egne visioner, men når det kommer til stykket, er det tilfældigheder, der afgør, hvem vælgerne stemmer på. Sådan lyder konklusionen i bogen Democracy for Realists fra 2016 udgivet af to amerikanske politologer. De har nærstuderet statistikker fra årtier af amerikanske valg, og her nåede de frem til, at vælgerne kan finde på at straffe politikere for alt fra hajangreb til dårligt vejr – tilfælde, ingen politikere er herre over. Derudover viser politologernes undersøgelser, at vælgerne generelt er dårligt informerede om, hvad politikerne står for, og i grunden heller ikke helt selv ved, hvad de vil have.

Nogle forskere bakker bogen op, mens andre kalder den et fejlskud og kritiserer politologernes metoder. Debatten for og imod bogens konklusioner har Mikkel Willum Johansen skrevet om her.

Faktisk … bygger et af bogens argumenter for de forvirrede vælgere på undersøgelser foretaget op til Den Første Golfkrig i 1991. Her var mere end to tredjedele af amerikanerne villige til at »bruge militær magt«, mens under halvdelen var villige til at »indlede kamphandlinger«. Det tyder på, at vælgerne ikke helt er klar over, hvad de bliver spurgt om.

2. Beslutningsblindhed

Foruden at vælgerne potentielt er forvirrede over, hvilken retning de egentlig ønsker for deres land, er de også lette at manipulere med og hurtige til at skifte mærkesag. Det tyder et svensk studie fra 2019, som Anders Boas har skrevet en artikel om, i hvert fald på. Her har forskere med udgangspunkt i svenske vælgere undersøgt et fænomen, de kalder beslutningsblindhed.

Vælgerne blev bedt om at tilkendegive deres holdninger til en række heftigt debatterede emner, herunder illegal immigration og prostitution, ved at sætte et kryds for eller imod et udsagn på et clipboard. Men da forskerne efterfølgende viste vælgerne deres clipboard, havde de ændret udsagnet til det modsatte. Eksempelvis fik vælgere, der havde skrevet, at de var imod prostitution, nu at vide, at de oprindeligt havde tilkendegivet, at de var for prostitution. Forskerne bad nu vælgerne begrunde, hvorfor de havde den holdning.

Frem for at rette forskerne begyndte cirka halvdelen af deltagerne i stedet heftigt at argumentere for det, de ellers var imod. Forskerne peger på, at det skyldes den såkaldte beslutningsblindhed; at vælgerne stædigt holder fast i deres første indskydelse frem for at tænke grundigt over spørgsmålene og argumenterne.

Faktisk … var det kun 40-50 procent af deltagerne, der opdagede, at forskerne havde ændret deres svar. Det selvom svarændringerne rangerede imellem alt fra foretrukken te til vigtige politiske eller moralske spørgsmål.

3. Venlighed giver pote

Umiddelbart lyder ovenstående, som om vælgerne både er uforudsigelige og hurtige til at skifte holdninger. Så er der noget som helst, politikere kan gøre for at virke ekstra attraktive for gennemsnitsdanskeren?

Det er i hvert fald ikke en god idé at tale ned til, råbe eller rulle øjne ad sine modstandere. For hvis danske politikere begynder at tage ved lære af tonen i det britiske underhus eller blandt amerikanske republikanere, mister vælgerne både lysten til at stemme på dem og tilliden til dem. Det viser et dansk studie, Anders Boas har skrevet om i 2024.

Studiets måske allermest interessante konklusion var desuden, at danskerne er mere villige til at efterleve politikernes beslutninger, hvis de taler pænt til hinanden.

Faktisk … viser studier fra 2019, at danske folketingspolitikere – hvis man skal tro dem selv – både er mere åbne, ærlige og samvittighedsfulde end gennemsnitsvælgeren, så det burde ikke være svært for de fleste at opføre sig venligt og respektfuldt over for kollegerne.