Vores øjne flytter sig lynhurtigt fra punkt til punkt, når blikket glider hen over omgivelserne. Bevægelserne kaldes sakkader, og ifølge ny forskning fra Cluster of Excellence Science of Intelligence ved Berlins Tekniske Universitet, er det hastigheden på vores sakkader, som afgør, hvad vi er i stand til at opfatte med synet.

Mens øjnene flytter sig, sørger hjernen for at viske overgangene ud, så vi ikke opfatter dem. Hvis et objekt bevæger sig hurtigere end vores egne øjenbevægelser, forsvinder objektet bogstavelig talt for vores øjne. Tænk for eksempel på en tennisbold, der suser gennem luften og forvandles til en udtværet gul streg. Eller en pil, der skydes afsted og forsvinder for vores blik, men dukker op igen, når den rammer målet.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Opdagelsen er interessant, fortæller forskerne i tidsskriftet Nature Communications, for det betyder, at vores evne til at opfatte bevægelse ikke kun handler om det sensoriske input, men også om, hvor hurtigt vores øjne og nervesystem kan følge med. Det kan sammenlignes med, at vi ikke kan se infrarødt lys, fordi vores øjne ikke opfatter disse bølgelængder.

Sakkadernes hastighed varierer fra person til person, og det kan forklare, hvorfor nogle af os har særligt gode forudsætninger for at brillere inden for visse bold- eller computerspil. Forskere inden for motorik og perception bør tale mere sammen, for det nye studie tyder på, at områderne i høj grad påvirker hinanden, siger forskerne.

Foto: Taketo Oishi, Scanpix
Foto: Taketo Oishi, Scanpix

Nature Communications, 8. maj