Usund omstilling

Burde man afskaffe omstillingen til sommertid? Debatten dukker op hvert halve år, når vi sætter urene en time frem eller tilbage. Nu antyder et nyt studie fra Centers for Disease Control and Prevention og Stanford University i USA, at vores indre ur – også kendt som det cirkadiske system – kan tage langt mere skade af den halvårlige tidsomstilling end hidtil antaget. 

I forvejen har forskningen vist, at tabet af en times søvn i marts øger antallet af hjerteanfald og dødelige trafikulykker i de efterfølgende døgn. Men det nye studie, offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at der også kan være langsigtede sundhedsrisici. 

Ved hjælp af matematiske modeller har forskerne koblet lyseksponeringen ved henholdsvis standard- og sommertidsdøgn med den såkaldt cirkadiske byrde, altså hvor meget det indre ur må kompensere for at opretholde en cyklus på 24 timer. Morgenlys fremskynder døgnrytmen, mens aftenlys sænker tempoet. Hjernen har mest brug for morgenlys for at kunne synkronisere sig til et døgn på 24 timer, mens for meget aftenlys sætter kroppen på overarbejde og forbindes med overvægt og risiko for slagtilfælde. Derfor vil permanent standardtid, hvor der er mere lyst ved et givent tidspunkt om morgenen, være at foretrække frem for permanent sommertid, hvor der er lysere om aftenen. 

Beregningerne viste, at permanent standardtid ville betyde 2,6 millioner færre tilfælde af overvægt og 300.000 færre slagtilfælde i USA. Permanent sommertid ville have en lidt mindre gavnlig effekt. 

Udregningerne tager dog ikke højde for vejr, geografi eller generel adfærd, men forskerne håber, at studiet kan bane vej for flere undersøgelser af tidsomstillingens mulige konsekvenser.

Proceedings of the National Academy of Sciences, 15. september