Sidste år konkluderede et dansk studie fra Aarhus Universitet, at psykiske sygdomme ikke er så arvelige, som vi har troet. Men studiet mødte kritik, fordi det kun så på sandsynligheden for, at én bestemt psykisk lidelse gik i arv i en familie, selv hvis lidelsen var sjælden. Det er misvisende, mente kritikerne, for det tager ikke højde for, at nedarvet psykisk ustabilitet kan komme til udtryk som andre psykiatriske diagnoser.

Nu kaster et nyt studie yderligere lys over spørgsmålet om, hvordan psykiske lidelser arves. I studiet har forskere fra Virginia Commonwealth University og Lund University udregnet, i hvor høj grad psykiske sygdomme skyldes en genetisk disponering for psykisk ustabilitet generelt eller en specifik lidelse. De kalder det »genetisk specificitet«, og jo højere den er, jo større sandsynlighed er der for, at en psykisk lidelse bærer et arvemateriale, der kun kommer til udtryk i den specifikke sygdom og ikke øger risikoen for at udvikle andre psykiske lidelser.

Vi kan arve ikke blot specifikke psykiske lidelser men også generel psykisk ustabilitet fra vores forældre. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Vi kan arve ikke blot specifikke psykiske lidelser men også generel psykisk ustabilitet fra vores forældre. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

Forskerne har undersøgt data fra to millioner svenskere født mellem 1950 og 1995 med fokus på ni psykiske lidelser eller misbrug: skizofreni, bipolar lidelse, adhd, autisme, depression, angst, ptsd og alkohol- og stofafhængighed. Den genetiske specificitet for skizofreni lå på 73 procent, hvilket betyder, at næsten tre fjerdedele af den samlede genetiske risiko, personer med skizofreni bærer, kun giver risiko for at få skizofreni. For bipolar lidelse var det 55 procent og for alkoholmisbrug 54 procent.

For resten af lidelserne gjaldt det, at mindre end 50 procent af generne var specifikke for netop den lidelse, og at resten af generne kodede mod mere generel psykisk ustabilitet.

Genomic Press, 3. marts