I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Ved sidste istid blev det for koldt for mennesket at blive boende i Centraleuropa, så de rejste sydpå. Det var først, da den sidste istid sluttede for cirka 10.000 år siden, at mennesket igen rejste nordpå og bosatte sig i Centraleuropa. Sådan lyder i hvert fald en udbredt opfattelse blandt arkæologer.

Men måske var mennesket væsentlig bedre til at tilpasse sig det kolde klima end hidtil troet.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

I et nyt studie, publiceret i det biovidenskabelige tidsskrift Diversity, konkluderer en gruppe forskere , at det ikke var alle mennesker, der rejste sydpå: Nogle holdt ud gennem hele istiden.

Isdækket ved seneste istid. Billedemanipulation: Thomas J. Crowley, Wikimedia Commons
Isdækket ved seneste istid. Billedemanipulation: Thomas J. Crowley, Wikimedia Commons

I studiet har forskerne undersøgt genetiske ændringer i en række plantearter og pattedyr, der har gjort, at de kunne tilpasse sig temperaturændringerne i istiden, og de fandt frem til, at også mennesker boede i Centraleuropa, da den sidste istid var på sit højdepunkt for 20.000 år siden. 

Lig bjørne og ulve var mennesket allerede udbredt i Europa før sidste istid, og studiet viser, at menneskene rejste rundt under istiden, men både mod nord og syd fremfor blot sydpå.

Men ...

Det er overraskende, at nogle mennesker blev i Centraleuropa under istiden, da mennesket stammer fra Afrika og dermed er tilpasset et varmt klima. 

Forskerne ved ikke, hvorfor vores forfædre ikke rejste sydpå. De gætter dog på, at det kan skyldes, at mennesket er altædende og derfor ikke havde problemer med at finde føde, eller at vi anvendte redskaber, såsom tøj og ild, til at overleve i det kolde klima. maje

The Conversation, 11. oktober

Diversity, 1. oktober