Ferdinand de Saussure (1857-1913) var en schweizisk lingvist og semiotiker. Han forstod sprog som et system af tegn og betegnes derfor ofte som strukturalismens fader. I sin levetid skrev han relativt lidt, men et værk, der for alvor slog hans navn fast, var hans posthumt udgivne forelæsninger. 

De blev udgivet af en kreds af studerende tre år efter hans død. Som bekendt står der en kvinde bag enhver mand, og også i dette tilfælde. En af de unge mænd havde ikke selv taget noter eller fulgt forelæsningerne, men det havde hans hustru. Det var derfor ikke hans, men hendes optegnelser, man støttede sig til, uden at hendes navn nævnes på titelbladet.