Forskerfejde. Nyt studie kortlægger, hvordan forskere bliver angrebet og intimideret, når de går imod stærke branchers interesser.
Truet til tavshed
Det blev kaldt »uhørt« og »uden fortilfælde«, da Bæredygtigt Landbrug i 2019 lagde sag an mod Stiig Markager. Markager er professor i vandmiljø ved Aarhus Universitet, og landbrugets interesseorganisation mente, at han havde gjort sig skyldig i injurier, da han i en kronik forklarede, at udledningen af kvælstof til havet er steget. Markager vandt i 2021 retssagen, men spørgsmålet er, om landbrugsorganisationen ikke var den egentlige vinder. Hvis forskere fremover tænker sig om en ekstra gang, inden de kritiserer landbruget, var affæren jo faktisk en sejr for Bæredygtigt Landbrug.
Markagersagen var historisk, fordi vi ikke tidligere har set så voldsomme personangreb på forskere i Danmark. Professoren er dog langtfra den eneste forsker, der er blevet intimideret, og går man uden for Danmarks grænser, er sager som hans ikke så usædvanlige.
Del: