Carla og Emil har været gift i fem år. De har begge job og bidrager nogenlunde lige meget til husstandens økonomi. Men pludselig får Carla en ny, attraktiv stilling og et enormt lønhop. Kort efter går Emil på slankekur og starter til fitness.

Carla og Emil er opdigtede personer, men kunne meget vel have været et af knap 4.000 amerikanske ægtepar, hvis økonomi og bmi er blevet analyseret i et nyt studie fra University of Bath, der ser på balancen mellem et pars status og skønhed. Ved at trække data fra mangeårige befolkningsundersøgelser fra 1999 til 2019 konkluderer studiet, at der er en sammenhæng mellem, hvad heteroseksuelle par tjener og vejer. Jo højere løn og dermed rigdom og status, den ene part får i forhold til sin partner, desto mere går den anden i fitness og taber sig, måske i et forsøg på at optimere sin skønhed. Det gælder, uanset om det er manden eller kvinden i forholdet, der tager den store løncheck med hjem.

»Det er faktisk et ret feministisk studie. For det viser, at ægtefæller udveksler penge og status med skønhed uanset køn,« siger Joanna Syrda, der er adjunkt i erhvervsøkonomi ved University of Bath og står bag studiet:

»Selvfølgelig hænger skønhed ikke en til en sammen med, hvad man vejer. Men når vi analyserer så mange husstande over 20 år, er det svært at finde andre målbare enheder. Og når vi selv med en så uperfekt målestok kan se statistiske udsving, så ved vi, at der foregår noget.«

Fænomenet »trofækone« er vidt udbredt og henviser til, at en attraktiv kvinde gifter sig med en rig mand. Men Joanna Syrdas studie viser, at udvekslingen af skønhed og rigdom kan gå begge veje, og at den ikke stopper på bryllupsnatten. Tværtimod fortsætter par med at forhandle økonomi og udseende imellem sig igennem hele deres parforhold. Adjunkt Syrdas data spænder over ægtepars lønindkomst og bmi over en periode på op til 20 år, og tallene viser en klar sammenhæng mellem to ægtefællers vægt og økonomi. Hvis eksempelvis det fiktive par Carla og Emil begge havde en bmi på 23, ville Carlas vægt måske ikke ændre sig, når hun fik det nye arbejde. Til gengæld ville Emils bmi sandsynligvis falde til 22 eller 21. Eller begge par ville gå på slankekur, men Emil ville tabe sig mest.

Det er et velkendt fænomen, at to ægtefæller ofte følges ad på vægtskalaen og synkront stiger og falder i vægt, fordi de har samme hverdag og livsstil. Det ses også, at folk taber sig, når de bliver rigere, fordi de har bedre råd til at gå op i deres udseende og måske bedre kan dyrke en sund livsstil. Den tendens har Joanna Syrda også observeret i sit datagrundlag, men de vægtforandringer, hun beskriver i studiet, rækker udover de tendenser, siger hun:

»En ægtefælles procentvise bidrag til husstandens økonomi påvirker ganske enkelt den anden parts vægt og villighed til at gå i fitness.«

Studiet analyserer ægteskabet med en økonoms briller; parterne overvejer konstant, om det stadig kan betale sig for dem at være gift med hinanden. Hvad kan de få ud af at blive i forholdet, og hvilke goder er der at høste ved en skilsmisse?

»Hvis en af dem pludselig får en lønstigning, ændrer det ikke meget ved fordelene ved at være gift, men til gengæld kan det forhøje fordelene ved at blive skilt; man får måske en bedre singletilværelse eller bliver mere attraktiv på ægteskabsmarkedet. Og derfor ved personens partner også, at vedkommende bliver nødt til at gøre sig selv mere attraktiv, så forholdet fortsætter med at være ligeværdigt,« siger hun.

Adjunkt Syrda har ikke undersøgt, hvorvidt det er et bevidst eller ubevidst valg, en ægtefælle tager om at tabe sig, hvis vedkommendes partner får en højere løn. Hun forestiller sig dog, at mange, der begynder at træne som følge af deres ægtefælles lønudvikling, ikke nødvendigvis er klar over eller vil indrømme, hvad årsagen er.

Knas i forholdet

Det er først de seneste årtier, at det er blevet normalt for kvinder at tjene mere end deres kæreste. Det kan være derfor, ideen om, at mænd konsekvent udveksler penge for kvinders skønhed, er opstået, mener Joanna Syrda; for traditionelt har mænd altid siddet på pengene, mens kvinder i stedet har måttet forhandle med deres udseende. Selv i Danmark tjener manden stadig mest i syv ud af ti heteroseksuelle parforhold, og det er måske derfor, at vi endnu ikke taler om »trofæmænd«.

Det er nærliggende at se udviklingen i kvinders lønindkomst som udelukkende positiv; flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet, de har lettere ved at forsørge sig selv og deres familie, og endelig er samfundet ved at gøre op med den byrde, der traditionelt har ligget på mænds skuldre for at være primære forsørgere. Men så simpelt er det ikke. Flere studier – herunder danske – tyder i stedet på, at det kan skabe problemer i parforhold, når kvinden får den højeste løn.

Illustration: Calum Heath.
Illustration: Calum Heath.

I begyndelsen af 2010erne begyndte Michael Dahl, der er professor på Aalborg University Business School og bestyrelsesmedlem i tænketanken Equalis, at interessere sig for ægteskaber, hvor kvinder tjente mere end mænd. Han havde læst amerikanske studier, der viste, at skilsmisseraten var højere hos par, hvor kvinden fik mest i løn, og han besluttede sig for at finde ud af, hvordan det så ud i Danmark.

Michael Dahl undersøgte mere end 200.000 heteroseksuelle danske ægtepars medicinforbrug i perioden 1997-2006, og her kunne han se store forskelle:

»I de par, hvor kvinden tjente mest, var der markant større sandsynlighed for, at mændene havde modtaget recepter på medicin for erektil dysfunktion, og at kvinderne havde modtaget recepter på medicin mod angst eller søvnløshed, sammenlignet med forhold, hvor manden tjente mest, eller hvor de tjente lige meget. Det gjaldt, selv hvis kvinden kun tjente lidt mere end deres ægtefælle,« siger Michael Dahl.

Flytter helst for hans job

Et par år senere foretog han et andet studie, der viste, at ægtepar var mere villige til at flytte, hvis manden blev tilbudt et attraktivt job, end hvis kvinden gjorde, selv hvis parterne tjente nogenlunde det samme.

»Studiet viste, at kvinderne måtte tage til takke med de job, de kunne finde i det område, parret flyttede til. Vi udregnede, at op imod 20-30 procent af lønforskellen mellem mænd og kvinder kan tilskrives den slags dynamikker; at mandens karriere optimeres, mens hustruen går på kompromis,« siger Michael Dahl.

Studiet indikerer, at par måske ubevidst samarbejder om at give manden den højeste indkomst, muligvis i et forsøg på at bevare de traditionelle kønsroller, mener Michael Dahl.

Han håber, at de danske normer har ændret sig i de ti år, der er gået, siden hans studier blev publiceret, men han gør sig ikke store forventninger om det. Han peger på den ophedede diskussion, der opstod i kølvandet på EU-initiativet om øremærket barsel til mænd, som et eksempel på, at de traditionelle kønsroller stadig fylder meget i samfundet.

»Vi har i Danmark en idé om, at vi har rimelig god ligestilling, men alligevel hersker der en meget traditionel kultur i mange hjem, hvor det forventes, at manden tager sig af familien økonomisk. Der bliver stadig stillet kritiske spørgsmål til karrierekvinder, der drejer sig om deres familieliv, som vi ikke stiller til mænd,« siger han.

Men når mange studier på tværs af nationer viser, at det kan påvirke et ægteskab negativt, når kvinden tjener mest, giver det så overhovedet mening at fortsætte med at indføre ligestillingsinitiativer og fokusere på at få flere kvinder i topstillinger? Ja, mener Michael Dahl. Han ser intet potentiale i at gå tilbage til en mere traditionel arbejdsdeling:

»Rent samfundsøkonomisk er det bedst at få de dygtigste talenter på arbejdsmarkedet, og det vil man ikke kunne, hvis man udelukkende vælger mænd. Det er vigtigt, at vi får alle talenter i spil, og desuden er vi nået et punkt, hvor kvinder generelt er mere veluddannede end mænd, så derfor skal vi selvfølgelig fortsætte med at få flere kvinder ind i høje stillinger.«

Utilfredshedens U-kurve

Joanna Syrda har selv lavet studier, der viser, at kønsrollerne stadig fylder meget i moderne parforhold. I 2019 analyserede hun 6.000 heteroseksuelle par, der enten var gift eller boede sammen. Her kunne hun se, at mænd havde det allerbedst mentalt, når kvinder stod for 40 procent af husstandens indkomst. Så snart kvinden bidrog med mere end det, begyndte mændenes stressniveau at stige drastisk, hvilket Joanna Syrda målte ved at se på, i hvor høj grad mændene følte sig nervøse, triste, rastløse eller værdiløse.

»Mændenes utilfredshed formede en U-kurve. De var ulykkelige, når de var familiens eneste forsørger, og de blev gladere i takt med, at hustruen tjente mere. Indtil hun stod for cirka 40 procent, og så begyndte de at blive ulykkelige igen,« siger Joanna Syrda.

En lille gruppe oplevede dog hverken utilpashed eller stress ved at tjene mindst: de mænd, der allerede fra forholdets start vidste, at de datede en kvinde med en højere løn end dem selv.

Foruden at højtbetalte kvinder risikerer at få en utilfreds partner, viser andre studier, at kvinder, der tjener mest i deres parforhold, også ofte laver mere husarbejde. Fænomenet kaldes af forskere for gender deviance neutralisation, »neutralisering af kønsafvigelser«, og er et forsøg på at kompensere for bruddet med de traditionelle kønsroller, ved at kvinden står for flere huslige pligter.

Joanna Syrda har selv undersøgt fænomenet og fundet, at det især gælder i børnefamilier. Jo mere familiens mor tjener i forhold til faren, desto oftere klarer hun opgaverne i hjemmet.

Alligevel ser Joanna Syrda sit nyeste studie om vægt og løn som et tegn på, at der er ved at ske et opbrud. Der kommer stadig flere kvinder med højtlønnede stillinger, og derfor bliver forsørgerrollen også mere ligeligt fordelt mellem kønnene. Udviklingen har allerede affødt kulturelle ændringer i både mænds og kvinders syn på dem selv, mener Joanna Syrda. Hun fremhæver blandt andet, at der de seneste år er opstået et stort marked for skønhedsprodukter til mænd – noget, der ellers ikke har været interesse for.

»Mænd er blevet mere opmærksomme på at tage sig af sig selv og deres kroppe. I dag går mænd i fitness for at blive attraktive fremfor at blive stærke, og de går højere op i deres påklædning, ligesom makeup og hudplejeprodukter til mænd vinder frem,« siger hun:

»Jeg har ikke undersøgt, om der er en direkte sammenhæng mellem, at kvinder tjener mere, og at mænd vil se mere attraktive ud, men mon ikke det er et tegn på, at vi er på vej ind i mere ligestillede tider?«