Forskerfejden. William Shockley lagde kimen til det, der skulle blive til Silicon Valley, teknologinørdernes og iværksætternes paradis. Men hvordan gik han fra at være en berømt innovativ fysiker til en berygtet racist og socialdarwinist.
Transistorkongens fald
Hvis man ikke har hørt om den amerikanske fysiker William Shockley, skal man være tilgivet. Men kender man heller ikke til eventyret om Silicon Valley og de forbavsende konsekvenser, det førte med sig, er det en anden sag. Silicon Valley syd for San Francisco var nemlig vuggen for den elektroniske revolution, der startede i slutningen af 1950erne og var baseret på den nyligt opfundne transistor. Mere end nogen anden var Shockley revolutionens foregangsmand, både hvad angår den videnskabelige forståelse af transistoren og dens kommercielle udvikling til de i dag allestedsnærværende mikroprocessorer, der er uundværlige i det moderne samfund.
Som leder af en forskergruppe på Bell Laboratories var Shockley i slutningen af 1947 med til at opfinde den lille mageløse dims, der kaldes en transistor, og som er kernen i al mikroelektronik og informationsteknologi. Den oprindelige opfindelse var baseret på grundstoffet germanium og skyldtes især hans medarbejdere Walter Brattain og John Bardeen, men det var Shockleys lidt senere version af en transistor baseret på silicium (på amerikansk silicon), der for alvor satte skub i udviklingen.
Del:
