Interview. Vi deler alt for meget fra intimsfæren, mener kulturhistoriker Tiffany Jenkins. Det er tid til at erobre privatlivet tilbage.
Træk gardinet for

Det skaber et fristed fra andres blikke, når man opretholder en grænse omkring sit privatliv, påpeger Tiffany Jenkins. Collage Andreas Perretti. Privatfoto.
Det er ikke meget af Tiffany Jenkins' baggrund, der er synlig gennem Zoom-opkaldet. Den britiske kulturhistoriker og journalist er på sommerferie i sine forældres hjem, men lige bag hende lukker to gardiner hermetisk for udsigten til resten af huset.
I en tid, hvor mange deler deres inderste med omverdenen, argumenterer Tiffany Jenkins for det modsatte – at man holder sit privatliv for sig selv. I sin nye bog, Strangers and Intimates, undersøger hun privatlivets historie, og konklusionen er klar: I de seneste år er grænserne mellem det private og det offentlige blevet udvisket, og det er et problem for både individer og samfundet som helhed.
Del: