I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Amerikanernes interesse for at lade sig hverve til forsvaret har generelt været faldende i de seneste år. Umiddelbart kunne man tro, at de amerikanere, der er født og opvokset i Staterne, ville være mest villige til at gå i krig for deres land. Men et nyt studie fra universitetet i Utah tyder på, at man måske burde rette hvervekampagnerne mod en anden befolkningsgruppe.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Det er nemlig blandt immigranter fra eksempelvis Mexico, Kina, Filippinerne og Cuba, man finder den stærkeste interesse for frivilligt at melde sig under stjerner og striber. Det konkluderer forskerne på baggrund af en analyse af data fra World Values Survey, hvor svar fra 2.500 amerikanere indgår. Studiet er bragt i Armed Forces & Society.

Det er i mindre grad udsigten til at gå i krig mod et andet land, der driver lysten til at lade sig hverve. Ifølge tidligere undersøgelser handler det i højere grad om at ville styrke samhørigheden mellem borgere og bekæmpe terrorisme.

Nyt studie undersøger amerikanernes vilje til at gå i krig for deres land. Foto: Antara Foto/Reuters, Scanpix
Nyt studie undersøger amerikanernes vilje til at gå i krig for deres land. Foto: Antara Foto/Reuters, Scanpix Antara Foto/Reuters/Ritzau Scanpix

De seneste år har antallet af nyhvervede amerikanske rekrutter ligget under 150.000 pr. år, og heraf har cirka 8.000 været immigranter. Forskerne mener derfor, at de udgør en overset pulje, som forsvaret kunne gøre mere for at rekruttere.

Studiet indeholder også data fra Canada, hvor forskerne finder samme resultat som i USA.

Men …

Det hører med til historien, at militærtjeneste kan være en hurtigere vej til at opnå statsborgerskab i USA. Forskerne ønsker nu at designe et nyt kvalitativt studie, der kan afdække flere nuancer af immigranters vilje til at kæmpe for deres værtsland. Juul

University of Utah, 21. oktober