I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Stress er en alvorlig lidelse, der kan føre til en række følgesygdomme, herunder blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression, ligesom kroniske sygdomme såsom astma og diabetes kan forværres af længerevarende stress. Vi skal derfor passe på ikke at blive stressede.

Det, vi ved nu

Men det er ikke al stress, der er skadeligt, mener Adi Jaffe, ph.d. i psykologi og tidligere lektor ved University of California (UCLA), der har skrevet et indlæg i Psychology Today. Tværtimod opererer stressforskere med positive og negative former for stress, til tider kaldet eustress (positiv stress) og distress (negativ stress). Eustress kan være stress over kortere tidsperioder eller stress, som er kontrolleret, forstået på den måde, at vi er klar over den nøjagtige årsag til stressfølelsen, og at vi ved, at vi potentielt kan drage nytte af den. Et eksempel kan være en jobsamtale, hvor forberedelsen og interviewet er stressende, men samtidig kan styrke selvtilliden og præstationen.

Adi Jaffe henviser til flere studier: For eksempel viser en undersøgelse fra Berkeley, at stress kan forbedre hjernens kognitive udvikling, fordi kortvarig stress udløser hormonet kortisol, der øger væksten af neuroner i hippocampus, hjernens region for indlæring og hukommelse. Kortvarig stress forbedrer evnen til at tænke klart, viste et studie publiceret i tidsskriftet Neuroscience & Biobehavioral Reviews. Derudover fandt et studie fra 2018, at kortvarig stress kan booste kroppens immunsystem.

Ikke al stress er skadeligt. Det viser nyt studie. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson, Scanpix
Ikke al stress er skadeligt. Det viser nyt studie. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson, Scanpix

Men …

Fordelene ved stress hænder kun, hvis stressfølelsen foregår over korte perioder. Langvarig, kronisk og ukontrolleret stress kan være farlig for både det fysiske og psykiske helbred. maje

Psychology Today, 13. januar

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.