Sultne isbjørne

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Udmagrede isbjørne er et klassisk symbol på global opvarmning, der i de gullighvide bjørnes tilfælde gør det sværere at jage fuldfede sæler, da havisen smelter tidligere og gendannes senere. 

Men måske ser det alligevel ikke sort ud for isbjørnene. I 2022 fandt forskere en hidtil ukendt underbestand af isbjørne i det sydøstlige Grønland, som klarer sig uden havis det meste af året. Forskere har desuden anført, at isbjørne i vidt omfang kan omstille sig til et varmere klima ved at hvile sig mere og æde andre byttedyr eller fugleæg og bær i de stadig længere isfri perioder om sommeren og i det tidlige efterår. 

Den udlægning udfordres nu af naturforskere fra blandt andet Washington State University i USA, der har fulgt i alt 20 isbjørne tæt over tre isfri uger i august-september i perioden 2019-2021.

Det, vi ved nu

De undersøgte bjørne lever alle i den vestlige del af Hudsonbugten lige syd for polarcirklen i det nordøstlige Canada. Her er den isfri periode i dag tre uger længere end i 1970erne, hvorfor bjørnene nu tilbringer omkring 130 dage om året på land.

De 20 bjørne blev indfanget og bedøvet, inden de blev iført halsbånd med et kamera, som løbende afslørede deres fødeindtag og øvrige adfærd. Ved undersøgelsesperiodens start og slutning blev isbjørnene vejet, og forskerne udtog også blodprøver, ligesom de analyserede dyrenes vejrtrækning.

Kort fortalt viser studiet, at den lange periode på land øger risikoen for, at bjørnene sulter. 19 ud af 20 bjørne tabte sig mærkbart; mellem otte og 36 kilo over tre uger. Her spillede det ingen rolle, om bjørnene hvilede og fastede det meste af tiden eller åd græs, tang, bær og enkelte smådyr eller ådsler.

Flere af bjørnene nærmede sig en egentlig sultegrænse, og derfor indikerer studiet ifølge forskerne, at isbjørnene får svært ved at tilpasse sig endnu længere isfri perioder fremover.

Men …

De undersøgte dyr repræsenterer kun en enkelt population af isbjørne. Artsfæller, der lever længere mod nord, hvor havisen er tykkere, kan være bedre stillet. 

Nature Communications, 14. februar