Det er velbeskrevet, at større byer typisk er varmere end nærliggende landområder, fordi beton, asfalt og andre udbredte byggematerialer absorberer varme, der langsomt frigives i nærmiljøet. Fænomenet kendes som »urban heat island effect« eller på dansk »varmeøeffekten«.

Mindre kendt er det imidlertid, at urbane miljøer også kan påvirke mængden af regn, der falder lokalt. I et nyt videnskabeligt studie har ingeniører og geografer fra amerikanske University of Texas at Austin gennemført den første større globale undersøgelse af den såkaldte »urban wet island effect«, der gør sig gældende mange steder.

I studiet har forskerne analyseret detaljerede satellitmålinger af nedbør i og omkring 1056 af verdens største byer på tværs af kontinenter og klimazoner i perioden fra 2001 til 2020. Gennemgangen viser, at 60 procent af de undersøgte urbane områder i gennemsnit får mere regn end omkringliggende landområder.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Ho Chi Minh City i Vietnam og Kuala Lumpur i Malaysia er eksempler på storbyer, der årligt får over 200 millimeter mere regn sammenlignet med ubebyggede naboegne.

Der falder mere regn i storbyer end i mindre befolkede nærområder. Her er det monsunregn i Bangalore, Indien. Foto: Jagadeesh Nv, Scanpix
Der falder mere regn i storbyer end i mindre befolkede nærområder. Her er det monsunregn i Bangalore, Indien. Foto: Jagadeesh Nv, Scanpix Jagadeesh Nv/EPA/Ritzau Scanpix

Undersøgelsen viser også, at den gennemsnitlige forskel i mængden af nedbør mellem byer, der oplever en »urban wet island effect«, og de nærliggende landområder er næsten fordoblet i løbet af undersøgelsesperioden – fra 37 til 62 millimeter regn årligt.

Årsagerne til den våde udvikling er flere, lyder det. Blandt andet kan varme i asfalt og bygninger skabe lune opadgående luftstrømme, der bidrager til dannelsen af regnskyer. Samtidig kan visse partikler fra skorstene, udstødningsrør og andre menneskeskabte kilder være en medvirkende faktor. Også den generelle globale opvarmning har betydning, fordi varmere luft kan holde på mere vand.

Forskerne anfører, at byplanlæggere med tiden bør have tendensen til vådere urbane områder med i tankerne, når de udvikler fremtidens storbyer, og indtænke alt fra kølende beplantning til perforerede fortov.

PNAS, 9. september