Kort nyt. Et stof, der lammer sædceller midlertidigt, kan blive et effektivt præventionsmiddel til mænd.
Stivnet sæd
Kondomer er, ud over sterilisation, fortsat den eneste tilgængelige prævention for mænd. Forskere har i årevis forsøgt at udvikle andre løsninger – fra piller, der hæmmer produktionen af testosteron i testiklerne, til gel, der sprøjtes ind i sædlederen og blokerer sædcellernes vej gennem urinrøret. Ingen af disse midler er dog for alvor tæt på at ramme markedet.
Nu præsenterer farmakologer under ledelse af amerikanske Cornell University et nyt stof, der med tiden kan blive et effektivt præventionsmiddel til mænd. Stoffet fungerer ved at lamme sædceller midlertidigt, så de mikroskopiske svømmere bliver ude af stand til at gennemføre den lange rejse mod livmoder og æggeleder.
Flere af forskerne bag det nye stof har tidligere påvist, at sædceller er afhængige af proteinet sAC for at bevæge sig, og at mænd, der som følge af en genmutation ikke producerer proteinet naturligt, er sterile. Den sammenhæng har farmakologerne nu udnyttet i laboratoriet. Her blev otte hanmus fodret med det sAC-hæmmende middel TDI-11861.
Da forskerne to timer efter behandlingen indsamlede og undersøgte musenes sæd, kunne de konstatere, at kun seks procent af sædcellerne var bevægelige mod cirka 30 procent hos ni kontrolmus, der ikke blev behandlet med TDI-11861. Efter tre timer begyndte sædcellerne hos de behandlede mus langsomt at genvinde mobiliteten, og efter et døgn var de så godt som alle sammen normale igen.

I et andet forsøg blev 52 hanmus lukket sammen med hunmus 30 minutter efter, at hannerne var blevet behandlet med det sAC-hæmmende middel. Efter to timer havde alle musepar parret sig med hinanden, men ingen af hunnerne var blevet befrugtet.
Ifølge studiet var der ingen nævneværdige bivirkninger at konstatere – heller ikke, da musene blev behandlet med markant højere doser i en sammenhængende periode på 42 dage. Næste skridt er forsøg med først kaniner og siden mennesker, lyder det.
Nature Communications, 14. februar
New Scientist, 14. februar
Del: