Spørgsmål om skyld

Det lød alarmerende, da avisen The New York Times i sidste uge skrev, at covid-19 øger børns risiko for at udvikle diabetes. Kilden var et nyt studie fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, hvor forskere har indhentet tal fra to forsikringsdatabaser og set på, hvor mange der får diabetes blandt unge under 18, der enten har haft corona eller er gået fri. Resultatet vakte opmærksomhed: Ifølge studiet har børn 2,5 gange højere risiko for diabetes, efter at de har haft covid-19. Selvom det er velkendt, at en virusinfektion kan udløse type 1-diabetes hos personer, der er genetisk disponerede, hævder studiet, at SARS-CoV-2 trigger sygdommen i højere grad end andre infektioner.

Men studiet har mødt massiv kritik fra forskere, der har påpeget den ene svaghed efter den anden. Indvendingerne er blandt andet, at det ikke giver mening at sammenligne de to grupper, fordi covid-19 ikke rammer jævnt, men har social slagside. Det er sandsynligt, at gruppen af smittede børn har lavere socioøkonomisk status og flere underliggende sundhedsproblemer end kontrolgruppen af usmittede børn. Men det ved vi ikke, for studiet medtager ingen underliggende faktorer, der kan øge risikoen for både diabetes og alvorlige covid-19-forløb, som for eksempel fedme.