Spækhuggeralarm

I maj angreb tre spækhuggere en sejlbåd så voldsomt, at den endte med at synke. Det var tredje båd på tre år sænket af de sort-hvide kæmpehvaler i det samme farvand ud for den spansk-portugisiske kyst. Derfor diskuterer havbiologer nu grunden til dyrenes forholdsvis nye aggressive fremfærd.

Man skal forestille sig følgende scenarie udspille sig en mørk aften i Gibraltarstrædet: Man står på dækket af sin båd, sejlene er spændt helt ud af vinden, og stævnen skærer roligt gennem havoverfladen. Pludselig hører man et bump mod båden. Flere bump. Bevægelse i vandet. Man kigger ned. Op mod fire ton tunge hvaler hamrer deres snuder ind mod skroget. Først smadrer de roret, så man ikke længere kan styre båden. Så skraber de hul på kølen med deres op mod otte centimeter lange tænder. Derefter begynder båden at tage vand ind. Og til sidst synker den.

Besætningen ombord på den schweiziske sejlbåd Champagne har til det tyske magasin Yacht beskrevet, hvordan de 5. maj oplevede tre spækhuggere gå til angreb på deres fartøj. Angrebet varede i halvanden time og endte med, at besætningen måtte evakueres.

Siden 2020 har Atlantic Orca Working Group (GTOA) registreret 505 tilfælde af spækhuggere, der reagerer på både i området omkring kysterne ved Spanien og Portugal. Hvalerne går sjældent til angreb. Men det sker, og forskerne er usikre på, hvorfor de nogle gange går efter at sænke bådene. De arbejder med to hypoteser: Enten er det bare en sjov dille, der er opstået blandt nye kuld af yngre spækhuggere – noget, man tidligere har set. Eller også er det en reaktion på øget menneskelig aktivitet i området.

Spækhuggerne er truet på deres eksistens. Ved den seneste optælling i 2011 var bestanden nede på et kritisk antal af 39 hvaler i havet omkring Den Iberiske Halvø. Sidenhen har man konstateret et stigende antal skader på dyrene – tegn på kollisioner med skibe eller skrammer fra fiskenet. Er angrebene på bådene mon udtryk for selvforsvar?

Scientific American, 24. maj